Titlen som årets vinder tildeles i år TV 2 værten og adfærdsbehandleren
Irene H. Jarnved. I sin værtsrolle på programmet "Det er mig eller Hunden",
som rullede over tv-skærmene i efteråret 2006, vandt Irene hjertet
hos såvel tobenede som firbenede seere. Med sin brede hundeviden, sit
rolige væsen og sin store menneskelige indsigt har Irene H. Jarnved gennem
årene hjulpet utallige familier med logrende medlemmer til at få et bedre
samspil og en mere harmonisk hverdag.
Udover sin rolle som vært på TV 2 er Irene også forfatter, og med sine tre
bestsellere "Fra Hvalp til Hund", "Helhjertet Hundetræning" og "Hunden i Hverdagen"
har Irene markeret sig som en af de mest populære hunderådgivere i Danmark.
Irene H. Jarnved arbejder til dagligt som brevkasse og adfærdsredaktør og
med bl.a. at uddanne adfærdsbehandlere gennem sin virksomhed Et Glad Hundeliv.
En mere ildhu og engageret hundeelsker er svær at finde.
Derfor tildeles Irene H. Jarnved prisen som Årets Vinder 2007.